Vendespil / Memoryspil

Det skal være sjovt at lære sprog, ellers mister man hurtigt lysten.

Derfor satser vi i vores tilgang på leg og sjov. Vi håber, at det mærkes på de idéer til lege, som vi har udviklet til jer og vores grænseregion – for de skal gøre det let og sjovt at lære.


Kan du huske, hvordan du som barn eller sammen med dine børn spillede vendespil? Det kan du spille her og endda i tre sværhedsgrader. Du ser enten:

  • Billeder og ord, eller
  • Ord og synonymer, eller
  • Ord og hele sætninger.

Når du har fundet de rigtige billeder, bliver de liggende. Dine point afhænger af, hvor hurtigt og godt du matcher billederne. Du kan med fordel invitere venner og familie til en konkurrence.

Billederne stammer fra regionen Slesvig. Når du klikker dig igennem galleriet, kan du på både tysk og dansk læse noget om baggrunden. Sådan får du måske også en god idé til en udflugt.

Du kan downloade spillet her. Din virusscanner vil nok brokke sig lidt i starten, men spillet er frigivet og klassificeret som ufarligt. Desværre er det teknisk ikke muligt at omgå dette korte chok, men måske øger det let forhøjede adrenalinniveau din opmærksomhed under spillet.